
For vognmænd, speditører og agenter
Kør for LVT.
Enkelt fra første tur.
Vi søger pålidelige transportpartnere på de strækninger, hvor vores kunder har gods. Til gengæld får I klare ordrer, direkte kontakt til disponeringen og et samarbejde, der kan klares helt fra mailen.
Hvorfor LVT
Et samarbejde, der sparer jer tid
Opgaver fra to forretninger
LVT er både vognmand (LVT Trucking) og speditør (LVT Spedition). Det giver opgaver på både faste strækninger, enkeltture og samlelæs.
Klare transportordrer
Adresser, åbningstider, gods, mål og aftalt pris samlet ét sted – så chaufføren ved præcis, hvad der skal ske.
Intet login nødvendigt
Bekræft opgaven, meld afhentet og leveret og upload POD direkte fra mailen. Eller brug leverandørportalen – det er jeres valg.
Prisforespørgsler på jeres strækninger
Når vi har gods på jeres markeder, får I forespørgslen direkte og svarer på et link – uden formularer og uden login.
Direkte kontakt til disponeringen
Hver opgave har sin egen tråd med LVT. Spørgsmål, ventetid og dokumenter samles på opgaven – ikke i en fyldt indbakke.
Faktura og status samme sted
Send fakturaen på opgaven i portalen og følg status, så I altid ved, hvor den er.
Sådan kører en opgave
Fra forespørgsel til faktura – uden bøvl
- 01ForespørgselI får strækning, gods og datoer og svarer med pris på et link.
- 02TransportordreOrdren kommer på mail med knapper og en kalenderinvitation til afhentningen.
- 03Bil og tidI bekræfter med tidsrum og nummerplade – kunden kan anmelde bilen.
- 04Status og PODMeld afhentet og leveret og upload POD fra mobilen.
- 05FakturaSend fakturaen på opgaven og følg den, til den er betalt.
Hvem vi søger
Fire typer partnere
Vognmænd
Hele og delte læs i Norden og Tyskland – gardin, mega, lift, kran og lange emner.
Agenter og speditører
Partnere på vores eksportmarkeder, der kan samle, fortolde og levere lokalt.
Specialister
ADR, køl, projekt- og overdimensioneret gods, når standardløsningen ikke slår til.
Terminaler og lager
Cross-dock, omlastning og lager tæt på vores strækninger.
Det forventer vi af jer
- Gyldig tilladelse til godstransport og CMR-ansvarsforsikring
- Bil og tidspunkt bekræftet før afhentning
- Besked med det samme ved forsinkelse, ventetid eller skade
- POD / kvitteret CMR efter levering
Leverandørportalen
To ting holdes adskilt
Opgaver, I udfører for LVT, og transport, I selv bestiller, har hver deres tilbud, dokumenter og fakturaer. I ser kun jeres egne opgaver – aldrig LVT’s øvrige kunder, salgspriser eller marginer.
Opgaver for LVT
- Se og opdatér status på jeres opgaver
- Upload CMR, POD og andre dokumenter
- Send fakturaer til LVT
- Skriv med LVT på den enkelte opgave
Bestil transport
- Få en pris fra LVT på jeres egen transport
- Book transporten hos LVT
- Adgangen åbnes efter aftale med LVT
Sådan foregår det
Fra ansøgning til samarbejde
- 01I ansøgerVirksomhed, markeder, transportformer, kapacitet og specialer.
- 02LVT gennemgårVi kontakter jer om næste skridt og beder om de oplysninger og dokumenter, samarbejdet kræver.
- 03Adgang til portalenGodkendte leverandører får et personligt loginlink til leverandørportalen.
- 04Første opgaveI får forespørgsler på jeres strækninger og svarer på dem, der passer jer.
Spørgsmål
Det bliver vi ofte spurgt om
Koster det noget at blive leverandør?
Nej. Ansøgningen og leverandørportalen er gratis.
Er vi forpligtet til at tage opgaver?
Nej. I svarer kun på de forespørgsler, der passer jer. En godkendelse er heller ikke en garanti for opgaver, mængder eller bestemte priser.
Skal vi bruge et nyt system?
Nej. Alt kan klares fra mailen. Portalen er der, hvis I vil have overblik over alle opgaver, dokumenter og fakturaer.
Hvilke sprog kan vi bruge?
Mails og sider fås på dansk og engelsk, og I kan altid skrive til os på engelsk.
Ansøgning
Ansøg som leverandør
Det tager et par minutter. Vi bekræfter modtagelsen pr. mail.
VidenKontakt LVT