Sø- eller luftfragt? Sådan vælger I den rigtige transportform

Skal godset til Asien, Amerika eller Mellemøsten, står valget ofte mellem sø og luft. Prisforskellen er stor – men det samme er forskellen i tid, risiko og pengebinding.

Tid

Søfragt mellem Europa og Asien tager typisk flere uger fra havn til havn, plus tid til afhentning, told og levering. Luftfragt tager typisk få dage fra dør til dør. Et alternativ på nogle ruter er banefragt, som ligger imellem i både tid og pris.

Sådan beregnes prisen

Luftfragt prissættes efter fragtpligtig vægt, hvor rumfanget omregnes med en faktor. Den mest udbredte er 1:6.000 – det svarer til 167 kg pr. m³. Prisen beregnes ud fra det højeste af faktisk vægt og volumenvægt.

Eksempel: En kasse på 1,2 × 0,8 × 1,0 m (0,96 m³) og 100 kg. Volumenvægten er 0,96 × 167 = ca. 160 kg. Der betales for 160 kg.

Søfragt sendes enten som hel container (FCL) eller som stykgods (LCL). Ved LCL prissættes typisk efter W/M – det højeste af vægt i ton og rumfang i m³, hvor 1 m³ sidestilles med 1.000 kg.

Tommelfingerregler

• Vælg sø, når godset er tungt eller fylder meget, og leveringstiden kan planlægges.
• Vælg luft, når godset er hastende, har høj værdi pr. kg eller er en reservedel, der holder en produktion stille.
• Overvej en kombination: en del med fly for at komme i gang og resten med skib.

Glem ikke de skjulte omkostninger

Lang transporttid binder kapital i varelager. Og en hasteleverance med fly kan være billigere end en stoppet produktionslinje. Regn på den samlede omkostning – ikke kun fragten.

CO₂

Luftfragt udleder markant mere CO₂ pr. tonkilometer end søfragt. Skal I rapportere på transportens udledning, er transportformen den vigtigste enkeltfaktor.

Send gerne mål, vægt og ønsket leveringstid, så regner vi på begge muligheder.